‘Er intentionen god, bliver kagen det også!’
Det er min tilgang til hjemmebagte kager. Men jeg ved godt, at selv om man både elsker at spise og at servere kage, kan det knibe med både tid og kompetencer. Derfor vil jeg gerne tilbyde at hjælpe dig med din bagning.
Du bestemmer, hvad du selv vil være ansvarlig for, og hvad du gerne vil have min hjælp til. Til inspiration kan jeg fx hjælpe dig med:
- Gode idéer til, hvad du kan servere afhængig af anledningen og dit bageniveau
- Anbefaling af mængder du skal bage – fx hvis du ønsker at bage flere forskellige ting
- Oplæg til tidsplan i forhold til, hvad du kan bage hvornår, så du ikke får stress over at skulle bage alt samme dag, som gæsterne kommer
- At bage dele af eller alt for dig, så du kan tage dig af andre ting
Lyder det som noget, du vil benytte dig af eller høre mere om, så skriv til mig på: minmormorskager@gmail.com eller via Min Mormors Kager på Facebook og jeg kontakter dig for nærmere aftale.
Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂