Gode råd

Min mormor havde i sin opskriftsbog noteret sig mange (på den tid) nyttige husholdningsråd. Nogle af rådene kan vi stadig gøre brug af i dag, og nogle af dem har jeg taget med mest for underholdningsværdien. Desuden har jeg medtaget et par af de gode råd, jeg i tidens løb har fået i forbindelse med bagning – samlet fra både nær og fjern.

Blæk: tages af med salmiak

Bærfarvede fingre: vaskes med natriumbisulfit og vand

Emaljererede ting: rengøres med trinatriumfosfat

Fyldepenneblæk: tages af tøj med salmiak

Hævning i ovnen: skal kagen hæve jævnt hele vejen rundt (fx til lagkagebunde), så vikl formen ind i våde viskestykker og lad dem bage med i ovnen. Kagen får en flot, ensartet overflade

Jernpletter: fjernes ved at dyppe tøjet i en blanding af 1 tsk syresalt og 1 liter kogt vand

Jod: tages af med fixernatron

Kaffepletter: tages af med glycerin

Malerier: renses i sulfovand

Maling: på tøjet tages af med brun sæbe (skal sidde på i 3-4 timer)

Myggestik: smøres med en blanding af 10 g 1% mentholsprit og 10 g salmiakspiritus

Mælkebøttesaft og banansaft: tages af med natriumhydrosulfit, men gnides først med stenkulsnafta, der er rørt ud i lunken vand

Møbelpolish: laves af 1/4 L mineralsk terpentin, 1/4 L stenkulsnatfa og 10 g lindolie

Plastik: limes med stenkulsnafta

Rødbedesaft: tages af med natriumbisulfit der røres ud i koldt vand og tøjet dyppes deri

Rødkål, rødbedesaft og solbær: tages af med natriumdithionit

Strygejern: gnides med acetone

Tykmælk: for at få tykmælken stiv kommer man 15 dråber osteløbe i

Tyggegummi: tages af med stenkulsnafta

Skriv et svar